The Zeitgeist Movement
Fra Zeitgeist Bevægelsens Wiki
The Zeitgeist Movement
Hvad er den danske gren af Zeitgeist Movements rolle i det danske samfund?
Vores primære rolle er at indsamle og sprede ordentlig, lødig og faktisk information omkring verdens tilstand og om de underliggende årsager til de fleste af de alvorlige problemer vi ser omkring os - krig, hungersnød, fattigdom, social ulighed, kriminalitet osv., samtidig med, at vi henviser til reelle og velfunderede videnskabligt baserede løsninger, primært gennem The Venus Project (www.thevenusproject.com).
Bliver Zeitgeist Movement ikke nød til at engagere sig politisk for at have en egentlig relevans?
Jo, sikkert på et tidspunkt. Men det vil ikke være et politisk engagement i traditionel forstand. Politik er en konsekvens af knaphed, og er baseret på holdninger og administration af ressourcer. Problemet er, at ingen kan vide hvad der er bedst for alle, på trods af de bedste intentioner. Vore reelle problemer er ikke danske, kinesiske, muslimske, kristne, røde eller gule, de er tekniske, og kan - for en stor dels vedkommende - løses ved hjælp af den videnskabelige metode. Det er med andre ord muligt at skabe et socialt fundament, der ikke er styret af holdninger og ikke styrer og kontrollerer mennesker, men frigør dem til at forfølge deres individuelle potentiale. Det er utopisk at tro at man kan løse alle problemer. Men man kan skabe et fundament for social operation, der automatisk vil eliminere mange af de alvorlige problemer vi har, og dermed gøre os i stand til at fokusere på at løse de problemer som stadig vil findes.
Foreløbig er vi slet ikke mange nok (pt. kun ca 370.000 på verdensplan og 1.300 i Danmark) til at kunne yde nogen form for pres på hverken medier eller politikere, så det ville ikke nytte meget at stille op til et folketings- eller kommunalvalg. Det har mange prøvet før uden det store held. De emner vi beskæftiger os med får ingen opmærksomhed i hverken medier eller politiske kredse, fordi de virker for uoverskuelige eller umulige at løse. Vi kan ikke nå ind til folk, før de er villige til at indse de virkelige problemer, og at de fleste af løsningerne faktisk allerede findes.
Det er ikke nogen nem opgave, fordi vi sætter spørgsmålstegn ved folks værdier og selvopfattelse. Vi kan ikke presse noget ned over hovedet på folk. Vi er nødt til at opfordre dem til selv at lede efter svar. Folk skal lære at stille spørgsmål og være mere kritisk tænkende. Derfor skal vi i første omgang fortælle at vi eksisterer, og invitere folk til at undesøge tingene nærmere. Forståelserne skal komme indefra i det enkelte menneske.
Hvad foretager Zeitgeist Movement sig aktivt i Danmark?
Først og fremmest forsøger vi at organisere os på globalt plan, således at vi arbejder i samme retning. Deltagelse er 100% frivillig - The Zeitgeist Movement er ikke en organisation eller bevægelse i traditionel forstand; vi maler ikke slagord på supertankere eller kaster maling på statsministeren. Den slags aktivisme virker ikke, selvom man kan have stor sympati for folk, der virkelig forsøger at gøre noget. Man kan ikke blive "medlem" af The Zeitgeist Movement. Man deltager på frivillig basis, og bidrager med det man kan. Vi advokerer for samarbejde uden personlig vinding på globalt plan, og det er det, vi gør i praksis.
Verden ændres ikke radikalt ved at nogen udtrykker deres holdninger på en negativ facon. Det er altid en tidsbegrænset lappeløsning. Vi kan kun skabe ægte forandring i verden, hvis hele verden arbejder i samme retning, med samme målsætning. Vi kan ikke gøre noget i Danmark alene, men vi kan gøre vores del af arbejdet i vores del af verden.
For tiden arbejder vi på den verdensomspændende event "Z-Day", der afholdes d. 13. marts 2010 overalt på kloden (www.zday2010.org). På denne dag afholder vi foredrag og filmfremvisninger i Aalborg og København, deler flyers ud i Århus og vi producerer løbende film, flyers og plakater og oplysningskampagner, for at fange folks opmærksomhed. Bevægelsen er kun godt et år gammel, så vi er stadig i den spæde start, hvor fokus for tiden er på at få organiseret og koordineret bedre globalt set. Vi arbejder desuden på at få The Venus Project World Tour 2010 til København. Vi regner med at det bliver d. 31. juli i Dronningesalen i Den Sorte Diamant.
Kan overgangen fra det monetære system til et ressourcebaseret system ske på en ikke–revolutionær facon?
Det er ikke sandsynligt hvis vi kigger på vores historie. Næsten alle tidligere civilisationer er ophørt med at eksistere på en meget dramatisk og voldsom måde, enten som følge af naturkatastrofer, hovmod, økonomisk kollaps eller socialt pres. Den franske revolution var f.eks. en konsekvens af det undertrykte folks elendighed. Bønderne og de fattige havde fået nok af hoffets udnyttelse og krævede forandring, desværre med meget blodige konsekvenser.
Så længe flertallet af befolkningen har det godt, leder det ikke efter alternativer. Først når situationen bliver livstruende for flertallet, ser vi det sociale pres på myndighederne vi har brug for. Det mest sandsynlige scenarie er, at overgangen bliver kaotisk og at mange mennesker vil lide. Det er bl.a. det vi prøver at forhindre ved at sprede information om de positive og helt igennem sagligt og videnskabeligt funderede muligheder vi rent faktisk har for at skabe en bedre verden. Hvis der er mange nok, der forstår hvilken retning vi bør gå i, kan vi måske undgå en masse vold og ødelæggelse. Vores kultur er uomtvisteligt på vej imod et større monetært kollaps, men vi vælger at se positivt på det. Vi kan ikke bare sætte os i en krog og surmule.
Skal ”projektet” ikke have fuldkommen støtte fra hele befolkningen for at undgå undertrykkelse?
Det er et rigtig godt spørgsmål, og det viser hvordan vi generelt opfatter verden og menneskeheden. Vi har svært ved at forestille os en verden uden undertrykkelse eller forskelsbehandling, for vi har aldrig oplevet andet. Vi taler om 10.000 års indoktrinering, så det er en meget svær opgave vi har stillet os selv, når vi prøver at forklare, at det ikke behøver at være sådan. Mennesker er meget påvirkelige væsener. Vi ræsonnerer ud fra vore akkumulerede erfaringer og vore opførselsmønstre er næsten udelukkende et produkt af vores miljø, og de sociale værdier der hersker i det. Tænk f.eks. på de gruopvækkende historier om tortur i fangelejre, hvor ellers gode og sunde unge soldater i løbet af ganske kort tid udviser hadsk og inhuman opførsel. Der er adskillige forsøg med opførsel der viser, at helt almindelige, fredelige og retfærdige mennekser i løbet af meget kort tid kan indoktrineres til at begå forfærdelige uhyrligheder.
Der er indtil nu ikke fundet nogen beviser for sammenhæng mellem opførsel og gener. Til gengæld er der oceaner af beviser for en sammenhæng mellem opførsel og miljø. Gener er "grundtegninger", der kan muliggøre en bestemt adfærd, men der skal en miljømæssig påvirkning til, for at denne opførsel manifesterer sig. En sammenligning kunne være en stol med et knækket ben. Den er ikke farlig, hvis man ikke sætter sig på den. En person med en genetisk disposition for alkoholisme bliver ikke alkoholiker, hvis vedkommende aldrig udsættes for alkohol. En eskimo, der aldrig har set andet end sne, kan - helt bogstaveligt - ikke drømme om sandstrande og palmer, for han aner ikke de eksisterer.
Vi skal med andre ord lære at tænke meget anderledes end vi gør nu. Hvis vi skal forestille os en fredelig overgangsperiode til en ressourcebaseret global økonomi, må vi formodentlig have mere end 50% af verdens befolkning med på vognen. Det sker ikke uden uddannelse og oplysning. Folk er nødt til at tro på, at det kan lade sig gøre, ellers vil det mislykkes. Der vil ikke være nogen som er udenfor, eller ikke må være med. Det er ens eget valg. Men får vi mere end 50% af verden til at indføre en global ressourcebaseret økonomi, med tværnationalt samarbejde i stedet for konkurrence, vil det ikke vare længe, inden modstandere slutter sig til. Fordelene er overvældende. Men det vil ikke ske så længe vi benytter penge.
Hvilken rolle spiller penge i en almindelig borgers dagligdag (skal man stadig KØBE mad osv.)?
I en ressourcebaseret økonomi er der ingen penge, byttehandel eller anden form for symbolsk eller reel værdiudveksling. Alle livets fornødenheder er tilgængelige for alle uden et prisskilt. Dette er også meget svært for de fleste at forestille sig, fordi vi er opvokset med idéen om, at hvis man bare giver tingene væk, så gider folk ikke at lave noget produktivt, og samfundet bryder sammen. Igen må man gøre opmærksom på, at denne forestilling skyldes, at vi altid (i hvert fald siden sidste istid) har levet i en verden med knaphed - reel eller kunstig - hvori nogle kontrollerer flere ressourcer end andre. Så længe vi må kæmpe om ressourcerne, vil der være behov for kontrol med og styring af dem. Derfor har de fleste svært ved at forestille sig en verden hvori penge ikke er nødvendige.
I en ressourcebaseret økonomi bliver alle klodens ressourcer opfattet som hele menneskehedens fælles arv. Med andre ord - kloden ses som én symbiotisk helhed og menneskeheden ses som én art. Hvis dette skal realiseres, er vi nødt til at samarbejde og gøre op med en række ældgamle dogmatiske forestillinger om suverænitet, nationalisme, systematiseret religion, race, osv. Vi må indse, at intet er statisk, men i konstant forandring. Vi må hele tiden være villige til, at kaste gamle forestillinger over bord, i lyset af nye opdagelser. Vi må dele al viden og teknologi, således at alle har mulighed for at bidrage til samfundet på en konstruktiv måde. Du kan ikke bidrage til samfundet, hvis du ikke ved hvordan det fungerer, og hvad din rolle er. Dette kan kun lade sig gøre, hvis der ikke er mekanismer til stede, som fremelsker personlig eller social differentiering, som f.eks. penge, sociale grupperinger, organiseret religion, osv.
Incitament kommer ikke af penge, selvom der er incitament i monetær belønning. Nye studier har vist, at den type kreativ og kognitiv tænkning der skubber menneskeheden fremad faktisk bliver hæmmet - eller endda direkte forhindret - af monetær belønning.
Kilde: http://www.ted.com/talks/lang/eng/dan_pink_on_motivation.html
Men man behøver ikke engang videnskabelige beviser for det. Hvis incitament kun opstod gennem penge, ville små børn ikke styrte rundt og opleve og afprøve alt muligt. Deres nysgerrighed og evne og vilje til at lære og udforske har intet med penge at gøre. Vi dræber langsomt denne nysgerrighed og evne til kreativ tænkning i vores nuværende undervisningssystem.
Kilde: http://www.ted.com/talks/lang/eng/ken_robinson_says_schools_kill_creativity.html
Mennsker stræber naturligt efter at forstå og forbedre, uanset om der er penge i det eller ej. Mange af vore største videnskabsmænd, forskere og frihedskæmpere som f.eks. Louis Pasteur, Albert Einstein, Nicola Tesla, Leonardo DaVinci, Martin Luther King, Mahatma Ghandi, mfl. gjorde ikke hvad de gjorde for at tjene penge. De gjorde det, fordi de ikke kunne lade være.
I dag har vi - takket være videnskaben og teknologien - de tekniske forståelser og ressourcerne til at udrydde hungersnød. Hvorfor sker det ikke? Fordi det er for dyrt. Hvordan kan det være at 192 lande kan samles i København, alle med de bedste intentioner om at nå frem til en klimaaftale, men alligevel gå derfra uden resultat? Fordi de ikke kan blive enige om hvem der skal betale hvad.
Det er med andre ord ikke penge vi har brug for, men globale tekniske løsninger, der implementeres med ét mål for øje: At gøre alt så effektivt og vedvarende som muligt, til gavn for alle. Effektivitet kan aldrig opnås i et monetært system, fordi det står i direkte kontrast til profit. Jo mere effektivt eller tilgængeligt noget er, desto mindre kan der tjenes på det. Verden ville bryde sammen, hvis vi arbejdede på den måde. Vores konkurrencebaserede monetære system har helt klart tjent et formål. Det ville være dumt at påstå andet. Men det har i mellemtiden overhalet sig selv indenom, og er blevet en decideret hindring for vores udvikling og overlevelse. Vi bliver nødt til at standse op og tænke radikalt anderledes, hvis vi stadig vil være her om 200 år. Det er det, The Zeitgeist Movement arbejder for.
